|
|
Broderskaber
blomstrede op i middelalderen. Her finder vi indenfor håndværkere og
handlende de såkaldte laug. Laugene opstod i det 14. og 15. århundrede.
Sådanne Laug var en slags broderskaber af mænd, med det formål at værne
om håndværket og handelen. Man havde her en naturlig gradsinddeling i Lærling,
Svend og Mester.
Indenfor samtlige laug havde Stenhugger og Murerlauget en særlig høj
anseelse. De var kendt for, at deres ceremonier havde en særlig smuk udførelse.
Man skal her ikke forglemme, at det i særlig grad var disse laug, der
stod for opførelsen af Kirker, klostre og slotte i middelalderen, og som
sådan overleverede os de religiøse ideer udformet i sten som hvælvinger,
buer og tårne. Konstruktioner udsmykket med statuer og symboler, der
vidnede om et stort kendskab til arkitektur, matematik, geometri og kunst.
Stenhugger
og Murerlaugets skikke tiltrak sig snart interesse hos andre fag. Specielt
bygningshåndværkere, arkitekter, videnskabsmænd, kunstnere, gejstlige
og fyrster. Disse dannede også foreninger og brugte ved deres møder
skikke fra stenhuggerne, ligesom de udbyggede disses ritualer. Sådanne
foreninger er historisk fastslået i det 16. århundrede. De kaldte sig:
"Samfund
af Frimurere" eller blot "Frimurerselskaber".
I byen London i England, i året 1717, slog sådanne 4 små "samfund
af Frimurere" - kaldet loger - sig sammen, og dannede en Storloge. Her
nedfældede man et egentligt arbejdsprogram, og det blev her for første
gang fastslået på skrift, hvad Frimureriet skulle beskæftige sig
med.
Fra
denne Storloge stammer næsten alt det vi kan kalde historisk Frimureri,
og grundet den store indflydelse England på dette tidspunkt havde, blev
Frimureriet hurtigt udbredt til hele verden. |
|