Broderskaber blomstrede op i middelalderen. Her finder vi indenfor håndværkere og handlende de såkaldte laug. Laugene opstod i det 14. og 15. århundrede. Sådanne Laug var en slags broderskaber af mænd, med det formål at værne om håndværket og handelen. Man havde her en naturlig gradsinddeling i Lærling, Svend og Mester.

Indenfor samtlige laug havde Stenhugger og Murerlauget en særlig høj anseelse. De var kendt for, at deres ceremonier havde en særlig smuk udførelse. Man skal her ikke forglemme, at det i særlig grad var disse laug, der stod for opførelsen af Kirker, klostre og slotte i middelalderen, og som sådan overleverede os de religiøse ideer udformet i sten som hvælvinger, buer og tårne. Konstruktioner udsmykket med statuer og symboler, der vidnede om et stort kendskab til arkitektur, matematik, geometri og kunst.

Stenhugger og Murerlaugets skikke tiltrak sig snart interesse hos andre fag. Specielt bygningshåndværkere, arkitekter, videnskabsmænd, kunstnere, gejstlige og fyrster. Disse dannede også foreninger og brugte ved deres møder skikke fra stenhuggerne, ligesom de udbyggede disses ritualer. Sådanne foreninger er historisk fastslået i det 16. århundrede. De kaldte sig:

"Samfund af Frimurere" eller blot "Frimurerselskaber".

I byen London i England, i året 1717, slog sådanne 4 små "samfund af Frimurere" - kaldet loger - sig sammen, og dannede en Storloge. Her nedfældede man et egentligt arbejdsprogram, og det blev her for første gang fastslået på skrift, hvad Frimureriet skulle beskæftige sig med. 

Fra denne Storloge stammer næsten alt det vi kan kalde historisk Frimureri, og grundet den store indflydelse England på dette tidspunkt havde, blev Frimureriet hurtigt udbredt til hele verden.

Copyright 2005 Logia San Juan no 125©